I det fynske folks tjeneste

Kritik af borgerråd: - Proces kørt med hermetisk lukkede døre

Tre borgerlige politikere i Odense Byråd kritiserer måden, Odenses nye borgerråd er kommet til verden på. Processen har været for lukket. Borgmesteren er uenig..

Borgerrådet havde lørdag deres første møde. Foto: Mikkel Skov Svendsen

Odenses nye borgerråd havde lørdag deres første møde. 

Rådet skal komme med input til, hvordan politikerne kan løse den velfærdsudfordring kommunen står over for.

Men De Konservatives byrådsmedlem Tommy Hummelmose mener, måden, hvorpå borgerrådet er kommet til verden, har været for uigennemskuelig. 

- Grundlæggende er jeg en varm fortaler for borgerråd, men den her proces har været kørt med hermetisk lukkede døre. Jeg vil gerne vide, hvem deltagerne er, og om de skal råde Peter (Rahbæk Juel red.), eller de skal råde byrådet, siger han. 

Troede det ville komme på en dagsorden

Borgerrådet havde lørdag det første af tre møder. Undervejs skal de give deres input til de udfordringer kommunen står over for. Byrådet nedsatte i marts en taskforce, der skal kortlægge de største udfordringer, Odense Kommune står over for, og det er den kortlægning, borgerrådets arbejde tager udgangspunkt i. 

Læs også Odenses velfærd er truet af disse seks udfordringer

Venstres byrådsmedlem Christoffer Lilleholt kritiserer ligeledes processen, selvom han er enig i, at det er positivt at inddrage befolkningen. 

- Jeg håber da, der kommer noget godt ud af det, men vi skulle have været inddraget tidligere. 

Har du haft kontaktet borgmesteren for at høre mere om, hvad det går ud på?

Nej, jeg havde sådan set troet, det ville komme på en dagsorden. 

Christoffer Lilleholt efterlyser mere viden om, hvordan rådet er sammensat. 

- Det betyder en hel del, om det er en offentligt ansat eller om det er en privatansat.

- Det irriterer mig

Også Dansk Folkepartis Christel Gall ville gerne have haft mere at vide undervejs. 

- Dansk Folkeparti går altid ind for borgerinddragelse, men jeg har bare nogle spørgsmål til det. Hvordan er de udvalgt? Hvad er formålet? Hvem skal have hvad at vide? Jeg ved det ikke, og det irriterer mig, siger hun.

Borgmester i Odense Kommune Peter Rahbæk Juel mener derimod ikke, der har været noget hemmeligt ved arbejdet med det nye borgerråd. 

- Der har ikke været nogen lukket proces omkring det her. Hvis der er noget, de er i tvivl om, så skal de endelig bare skrive. Der ikke noget som helst ved det her, der er hemmeligt.

- Konservative og Venstre er begge repræsenteret i økonomiudvalget. Jeg har orienteret økonomiudvalget undervejs om, at det var det her, vi arbejdede med, og der har jeg ikke mødt nogen som helst modstand, siger han.

Læs også Fremtidens velfærd på plakaten: 99 odenseanerne mødtes i nyt borgerråd

Peter Rahbæk Juel er dog forstående over for, at Christel Gall har spørgsmål til, hvordan rådet er blevet til. Dansk Folkeparti er ikke repræsenterede i kommunens økonomiudvalg. 

- I forhold til Christel Gall kan jeg godt forstå, at man måske kan føle sig lidt langt fra det hele. Det må vi så skrive os bag øret til næste gang, siger Peter Rahbæk Juel.

Tommy Hummelmose og Christoffer Lilleholt mener som udgangspunkt begge, at borgerråd er en god idé. Derfor undrer kritikken borgmesteren, der mener det i højere grad handler om intern kommunikation i Hummelmose og Lilleholts respektive partier. 

- Jeg tror, de skal have bedre kontakt til deres rådmænd. Og hvis de synes, det er en god idé med et borgerråd, så synes jeg, de skal bakke op om idéen.

TASKFORCENS BUD PÅ DE STØRSTE UDFORDRINGE I ODENSE KOMMUNE

1) I 2029 vil der være 2.800 flere små børn og 4.000 flere ældre i Odense end i dag.

 

2) Det er blevet sværere at rekruttere sygeplejersker og sosu'er. Ifølge taskforcen bliver det ikke nemmere i fremtiden.

 

3) For mange unge risikerer at leve et isoleret liv i fremtiden. 

 

4) Blandt landets seks største byer har Odense flest borgere i den arbejdsdygtige alder, som ikke er i arbejde.

 

5) Uligheden i Odense er stor og afhængig af, om man bor i nord, syd, øst eller vest.

 

6) Tilliden til velfærdssamfundet er presset, og flere end hver anden dansker over 40 år frygter, at der ikke er tilstrækkeligt hjælp, når de bliver gamle.