I det fynske folks tjeneste

Professor om politikaos: Et skrig om, at nogen skal gøre noget

Den interne konflikt hos Fyns Politi er gået i hårdknude, mener professor i offentlig administration og ledelse.

00:17

Foto: Anders Høgh

Uoverskuelig reorganisering, hård ledelsesstil og dårlig kommunikation er nogle af de ting, der onsdag fik Fyns Politiforenings 600 medlemmer til at afbryde samarbejdet med politidirektør Kit Claudi Grøn-Iversen. 

Det er et skrig om, at nogen gør noget, når man ikke mener, man kan gøre noget længere.

Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig administration og ledelse, SDU

Og ifølge en professor i offentlig administration og ledelse så virker udmelding fra politiforeningen som sidste forsøg på at løse en intern konflikt.

- Det er klart, at man laver ikke sådan en aktion og udmelding i offentligheden, uden man har prøvet andet først. Det er et skrig om, at nogen gør noget, når man ikke kan gøre noget længere, siger Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig administration og ledelse på Syddansk Universitet.

Konflikten er gået i hårdknude

Onsdag stoppede Fyns Politiforening samarbejdet med politidirektøren. Senere på dagen inviterede politidirektør Kit Claudi Grøn-Iversen til møde fredag, så parterne kunne få løst konflikten. Men i følge Kurt Klaudi Klausen, så kan konflikten blive svær at løse. 

- Når man kommer til en situation, hvor konflikten er gået i hårdknude, så går der skår i tilliden. Det er ikke noget, man sådan lige retter op på igen, forklarer Kurt Klaudi Klausen og uddyber, at han ikke kan huske at have set en lignende konflikt i politiet før. 

Professor Kurt Klaudi Klausen kan dog ikke give et konkret bud på, hvordan konflikten mellem den fynske politiforening og den fynske politidirektør slutter. 

- Enten forhandler de videre, eller også kommer der en tredjepart ind, men det er svært at vide indtil videre, forklarer Kurt Klaudi Klausen til TV 2/FYN. Landets 12 politidirekører udpeges af justitsministeren.

 

03:06

Krisen mellem de ansatte hos Fyns Politi og politidirektør Kit Claudi Grøn Iversen er en hårdknude, der ikke lige kan løses. Sådan siger en forvaltningsekspert i dag.

Luk video