I det fynske folks tjeneste

Professor stævnet af journalist

Bent Jensens beskyldninger mod journalist Jørgen Dragsdahl ender nu i retten i Svendborg. Journalisten kræver en kvart million kroner i erstatning af professoren.

Bent Jensen, der er professor ved Syddansk Universitet har beskyldt Jørgen Dragsdahl for at være en betalt agent for den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB i halvfjerdserne, skriver Politiken.dk.
 
Jørgen Dragsdahl har stævnet Bent Jensen for retten i Svendborg, hvor professoren bor.

Han har i samme sag udtaget stævning mod ansvarshavende redaktør på Jyllands-Posten, Carsten Juste, samt tre medarbejdere på Jyllands-Posten, som har omtalt sagen.