Prognose: Svendborg går til venstre

Svendborgs borgmester vil også de næste fire år hedde Jørgen Henningsen. En frisk meningsmåling viser, at borgmesterens parti socialdemokratiet bevarer sin tilslutning, mens venstrefløjen tordner frem. Både Dansk Folkeparti og De Konservative står til tilbagegang.

-

Svendborgs borgmester vil også de næste fire år hedde Jørgen Henningsen. En frisk meningsmåling viser, at socialdemokratiet bevarer sin tilslutning, mens venstrefløjen tordner frem. Både Dansk Folkeparti og De Konservative står til tilbagegang.


De borgerlige partier har længe håbet på, at et systemskifte i Svendborg var forestående. Kun et enkelt mandat har skilt Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti fra at få flertallet i Svendborg byråd. Og med en uerfaren socialdemokratisk borgmester og landsdækkende medvind til de borgerlige partier, mente Venstre og Konservative, at et systemskifte var inden for rækkevidde. I alt skal omkring 1600 stemmer flyttes fra venstre til højre før en borgerlig kandidat kan blive borgmester i Svendborg.


K og DF tilbage
Men en frisk meningsmåling fra Analysebureauet Focus giver ikke de borgerlige partier meget håb. Tværtimod går den borgerlige blok sammenlagt tilbage med en enkelt mandat. Venstre vinder et mandat og vil blive repræsenteret med seks medlemmer i byrådet. Men samtidig mister både Dansk Folkeparti og De konservative hvert et mandat.


Socialdemokratiet bevarer sine syv mandater, men takket være en voldsom fremgang for SF fra 1 til 3 mandater kan Jørgen Hemmingsen været temmelig sikker på at kunne sætte sig i borgmesterstolen for endnu en periode. Den alternative liste går godt nok tilbage fra to til et mandat, men samlet set går socialdemokratiet og venstrefløjen frem fra 11 til 12 mandater i byrådet.


Prognosen er udarbejdet af analysebureauet focus for TV 2/FYN og Fyns Amts Avis.


Hvis svendborgenserne stemmer som denne prognose forudser, vil Jørgen Henningsen kunne sætte sig for bordennden ved konstitueringsforhandlingerne og i ro og mag indgå aftaler med et eller flere borgerlige partier om magtfordelingen de kommende fire år.


Opbakning til borgmesteren
Samtidig viser analysen, at et flertal af svendborggenserne foretrække Jørgen Henningsen som borgmester. Hele 44,2 procent af de adspurgte foretrækker den socialdemokratiske spidskandidat som borgmester. Venstres spidkandidat Poul Ullegård får opbakning fra 20,7 procent af vælgerne, mens De Konservatives nye spidskandidat Lars Thore kun får tilslutning fra 8,2 procent af vælgerne i Svendborg.


Resultatet fra Analysebureauet Focus ser således ud:


Parti

Mandater i 1997

Mandater i 2001

Ændring

Socialdemokratiet

7

7

-

Radikale Venstre

1

1

-

Konservative

3

2

-1

SF

1

3

+2

Dansk Folkeparti

2

1

-1

Venstre

5

6

+1

Alternativ Liste

2

1

-1


Prognosen er udarbejdet på baggrund af 792 telefoninterviews foretaget fra 24-27. oktober.

Oversigt

    Oversigt