I det fynske folks tjeneste

Prognose: Venstre vinder amtsrådsvalget

Venstre står med gode chancer for at erobre amtsborgmesterposten på Fyn ved amtsrådsvalget til november. En valgprognose spår, at der fortsat vil være borgerligt flertal i Fyns Amtsråd, og Venstre vil som det eneste borgerlige parti få fremgang. Men partiet vil være afhængig af De Radikale.

-

Venstre står med gode chancer for at erobre amtsborgmesterposten på Fyn ved amtsrådsvalget til november. En valgprognose spår, at der fortsat vil være borgerligt flertal i Fyns Amtsråd, og Venstre vil som det eneste borgerlige parti få fremgang.


Venstres spidskandidat til efterårets amtsrådsvalg, Poul Weber, står med gode kort på hånden for at erobre amtsborgmesterposten. Det viser en prognose udarbejdet af Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet for Ugebrevet Mandag Morgen og altinget.dk.


Ifølge prognosen vil Venstre vinde to mandater, mens De konservative mister et enkelt. Socialdemokratiet mister to, mens SF går et enkelt mandat frem. Og så peger prognosen på, at Fyns Amts Borgerliste vil vinde et mandat - det vil i givet fald gå til listens spidskandidat Jørgen Pless.


Ifølge prognosen vil mandatfordelingen efter valget 20. november blive sådan:


Parti<?xml:namespace prefix = o ns = \"urn:schemas-microsoft-com:office:office\" />

Mandater i 1997

Mandater i 2001

Ændring

Socialdemokratiet

13

11

-2

Radikale Venstre

2

2

-

Konservative

4

3

-1

SF

2

3

+1

Dansk Folkeparti

2

2

-

Venstre

8

9

+1

Borgerlisten

0

1

+1


Hvis denne mandatfordeling holder stik, så vil De Radikale ligesom i de foregående to valgperioder kunne bestemme om Amtborgmesterposten skal besættes af en borgerlig eller socialdemokratisk kandidat.


Den Radikale spidskandidat,  Kristian Grønbech Andersen, har endnu ikke spillet ud med, hvem der er partiets foretrukne kandidat.