I det fynske folks tjeneste

Prostatakræftramte bliver overbehandlet

Mange prostatakræftramte mænd er udsat for en overbehandling, der gør dem impotente og giver dem vandladningsproblemer.

19:48

Behandling for prostatakræft fører ofte til bivirkninger som impotens og vandladningsproblemer

1 af 2

Lige nu går 17.500 danske mænd rundt med diagnosen prostatakræft.

Det tal er steget støt siden starten af halvfemserne, og alene i år vil 4000 nye mænd få stillet diagnosen. Men selvom flere og flere mænd får diagnosen prostatakræft, er der ikke flere, der dør af sygdommen. Siden 1995 har dødstallet ligget stabilt på omkring 1100 om året.

- Problemet er, at over halvdelen af danske mænd over 60 år har forandringer i deres prostata, som kan betegnes som prostatakræft.

Men kun en brøkdel af alle disse mænd vil blive syge og dø af deres prostatakræft, siger Peter Iversen, som er overlæge på Rigshospitalets urologiske afdeling, der behandler mænd med prostatakræft.

Alligevel vælger mange mænd at blive behandlet, selvom de risikerer alvorlige bivirkninger. 20 procent af de behandlede mænd får vandladningsproblemer, og 80 procent af mændene får rejsningsbesvær.

- Vi behandler en masse mænd, som måske aldrig vil komme til at mærke deres sygdom, og samtidig skal de betale prisen med vandladningsbesvær og impotens, siger praktiserende læge og næstformand i Etisk Råd, Lotte Hvas, til TV2/FYN.

47 ud af 48 bliver overbehandlet

En ny europæisk undersøgelse kommer med alarmerende tal på, hvor stor overbehandlingen er.

Hvis man tilbyder alle mænd mellem 50 og 74 år at blive screenet for prostatakræft, vil man skulle behandle 48 mænd for at redde én fra at dø. 47 mænd bliver altså behandlet uden grund. I Danmark får alle mænd dog ikke tilbudt en screening, men folkesundhedsforsker på Københavns Universitet John Brodersen mener, at overbehandlingen er lige så stor i Danmark.

- Tallet er nok det samme, hvis det ikke er værre, for vi ved, at de mænd, der går til lægen og vil testes for prostatakræft, er mere raske end resten af befolkningen. Det er mænd med private sundhedsforsikringer, eller mænd som har overskud til at blive tjekket, hvis eksempelvis familiemedlemmer har haft sygdommen.

Derfor svarer det til, at vi tilbyder screeningsblodprøven til alle mænd som i den europæiske undersøgelse, forklarer John Brodersen.

Sundhedsstyrelsen nøler

Lægerne kan ved en blodprøve se, om en mand har prostatakræft, men prøven kan ikke vise, om manden vil blive syg af sin prostatakræft. Derfor står lægen i ofte i dilemmaet, om han skal sende patienten til videre behandling eller ej.

- Vi har ikke krystalkuglen, som siger, om patienten vil blive syg af sin prostatakræft eller aldrig kommer til at mærke den. Derfor kunne det være rart, hvis Sundhedsstyrelsen vil lave noget ordentligt informationsmateriale om bivirkningerne og risikoen for overbehandling, vi kan give til mændene, siger Lotte Hvas.
Også folkesundhedsforsker John Brodersen kritiserer Sundhedsstyrelsen.

- De er udfarende, når det gælder anbefalingen af screening for brystkræft og livmoderhalskræft, men når der så er en kræftsygdom, hvor man bør advare mod en screening, er de tavse, og det, mener jeg, er højst kritisabelt, siger John Brodersen.

Da TV2/FYN for et halvt år siden konfronterede Sundhedsstyrelsen med lægernes kritik, lovede man at lave nye retningslinjer på området, som lægerne kunne støtte sig op ad. Men der er endnu ikke kommet noget fra styrelsen.

- Vi har haft travlt med andre ting, men nu vi bliver forelagt kritikken igen, må vi jo sætte problemet højere op på dagsordenen. Men jeg kan ikke give en dato på, hvornår vi kan have nye retningslinjer og informationsmateriale klar til de praktiserende læger, siger chef for sundhedsplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, Lone de Neergaard, til TV2/FYN.

Sundhedsmyndighederne arbejder lige nu på en ny kræftplan, der skal have fokus på tidlig opsporing. Her vil man blandt andet se på muligheden for at indføre en screening mod prostatakræft. Derfor mener flere læger og eksperter, at det er vigtigt at sætte fokus på overbehandlingen ved screeningen.

- Jeg synes, det er synd for alle de mænd, der allerede nu bliver overbehandlet. Når en screening som i tilfældet med prostatakræft ikke kan afspejles i et fald i dødeligheden, er det jo 100 procent forkert, siger Lotte Hvas.

Sundhedsforsker John Brodersen gør opmærksom på, at prostatakræft ofte er noget man dør med og ikke af.

- Vi har masser af raske mænd, som går rundt med en prostatakræft, uden de ved det. Og de skal heller ikke vide det, for de får aldrig symptomer fra det, og de dør aldrig af det, slutter Joh Brodersen.

Se dokumentaren "De Raske Patienter" på TV 2/FYN søndag kl. 19.30