I det fynske folks tjeneste

Protest fra laboratorie-personale

Medarbejderne på Fødevareregion Fyns mikrobiologiske laboratorium drager torsdag eftermiddag til Christiansborg for at udtrykke deres frustration og bekymring over at ministeren vil lukke afdelingen på Fyn.

-

Medarbejderne på Fødevareregion Fyns mikrobiologiske laboratorium drager torsdag eftermiddag til Christiansborg for at udtrykke deres frustration og bekymring over at ministeren vil lukke afdelingen på Fyn.

Det er fødevareminister Mariann Fischer Boel(V), der har besluttet at sammenlægge de mikrobiologiske laboratorier ved landets fødevareregioner. 

I følge planen skal laboratoriet på Fyn lukke, og aktiviteterne skal istedet flytte til Esbjerg. I alt skal antallet af mikrobiologiske laboratorier reduceres fra 11 til 5.

Mere transport
Beslutningen er truffet på grundlag af en rapport fra Fødevaredirektoratet, som konkluderer, at der er en betydelig overkapacitet ved regionernes mikrobiologiske laboratorier.

Besparelsen er beregnet til 1,8 mio. kr. i 2003 stigende til 8,5 mio. kr. om året. Samtidig forsvinder godt 48 fuldtidsstillinger.

Men personalet i Odense frygter, at besparelsen vil blive spist af yderligere udgifter til transport af prøver fra Fyn til Esbjerg.

Længere ventetid
Samtidig kan lukningen i Odense - ifølge personalet - betyde, at fynboerne må vente længere tid på at få svar på prøver fra fx fødevarer.

Udover personalet fra Odense vil medarbejdere fra Vejle og Haderslev også møde op for Fødevareudvalget og Fødevareministeren for at fremlægge deres synspunkter i sagen.

Ved du noget? Så send os et tip