I det fynske folks tjeneste

Protest mod vindmøller på Ærø

En aktionsgruppe på Ærø vil onsdag middag aflevere underskrifter mod opstillingen af seks kæmpe vindmøller på Ærøs sydkyst. I følge aktionsgruppen er modstanden mod kæmpemøllerne omfattende og udbredt overalt på Ærø.

-

Aktionsgruppen vil onsdag kl. 12 overrække resultatet af flere ugers intens kampagne overalt på Ærø mod opstillingen af seks kæmpe vindmøller. Formanden for amtets Teknik- og miljøudvalg Carsten Abild vil modtage ærøboerne og de mange protestunderskrifter.

Politisk afgørelse onsdag
Både Fyns Amt og Ærøskøbing Kommune behandler onsdag sagen om de seks kæmpe vindmøller. Det er et privat vindmøllelaug, der sammen med VE-organisationen, vil opstille de seks vindmøller ved Leby Kobbel og Rise Mark. Møllerne vil blive over 100 meter høje.

Aktionsgruppen vender sig mod planerne, fordi de mener at møllerne vil kunne ses over det meste af Ærø og dermed være med til at skæmme naturen på øen.