Protester mod ukendt kunstbænk

Borgerne i Ringe protesterer mod en kunstbænk, der skal stilles op ved søen i Ringe. Ingen har dog set kunstværket endnu.

Debatten har længe raset i Ringe, og 852 borgere har skrevet under på en protest mod opstilling af bænken ved Ringe Sø.

- Det er godt, at vi har fået noget debat, og jeg håber, at politikerne vil lytte. Jeg synes ikke vi skal have det, og den hører ikke til her, siger Kent Pedersen fra Ringe.

Kunstbænken er lavet af arkitekt og billedkunster Poul Ingemann. Den bliver omkring 100 meter lang og 1,35 meter høj og skal laves i cement. Faaborg-Midtfyn har bevilget 575.000 kroner til kunstværket, mens Statens Kunstfond støtter med én million kroner.

- Ideen har været at skabe et forbindelsesled mellem byen og søen. Et sted hvor man kan hvile sig og nyde udsigten, og hvor børnene kan lege, siger formanden for Kultur- og Fritidsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune, Lene Høsthaab(V).

 
 

Foreløbig har der kun været offentliggjort skitser af Kunstbænken, og først mandag vil Poul Ingemann og kommunen vise tegningerne af hvordan Kunstbænker ser ud.

Men trods den manglende viden om bænkens udseende, så synes borgerne tilsyneladende ikke om projektet.

- Søen er det skønneste område vi har i Ringe, og derfor vil vi bevare det som det er. Vi har intet mod kunst, men en cementbænk passer slet ikke ind her, siger Bent Andersen, der har været initiativtager til underskriftsindsamlingen.

Oven på den heftige debat og folkelige modstand, har Faaborg-Midtfyn Kommune indbudt til borgermøde om Kunstbænken mandag aften.

- Vi har været for længe om at vise tegninger og billeder, så borgerne kan se hvad det er for noget, siger Lene Høsthaab.

- Det er godt, at vi har fået noget debat, og jeg håber, at politikerne vil lytte. Jeg synes ikke vi skal have det, og den hører ikke til her, siger Kent Pedersen fra Ringe.

Debatten har foreløbig betydet, at politikerne vil flytte bænken til en ny placering nord for søen i stedet for den oprindelige østlige placering. Men det har ikke svækket modstanden.

- Jeg synes, at det er spild af penge. Vi har dejlig natur, så det er slet ikke nødvendigt med kunst her, siger Maja Brandt fra Ringe.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt