Psykiatri for en halv milliard

Region Syddanmark udbygger regionens psykiatriske hospitaler og udvider antallet af sengepladser for over en halv milliard kroner. Tidsplan er nu vedtaget.

Manglen på sengepladser til retspsykiatriske patienter er det første problem, der bliver løst i Region Syddanmark inden for psykiatrien.

I aftes vedtog regionsrådet en køreplan for fremtidens psykiatri i regionen. Planen løber samlet set op i 616 millioner kroner, og vil blive gennemført i etaper. Pengene skal dels komme fra Region Syddanmarks anlægsbudget, dels fra regeringens pulje på 25 milliarder til nyt sygehusbyggeri.

Første del bliver en udvidelse af de retspsykiatriske sengepladser til blandt andet mentalundersøgelser og behandling af sædelighedskriminelle. Den retspsykiatriske afdeling i Middelfart skal dække hele regionen og får over 70 pladser mod de nuværende 18.

Oversigt

    Oversigt