Psykiatrien er i knæ: Politi må hjælpe med psykisk syge patienter

Psykiatrien blev søndag aften debatteret på Kolding Sygehus. Problemerne er mange for psykiatrien i Region Syddanmark - og løsningen ligger ikke umiddelbart lige for.

Psykiatriområdet er under pres i Region Syddanmark. Det stod klart ved søndagens debat mellem de 18 spidskandidater til Region Syddanmark, der blandt andet diskuterede psykiatrien ved debatten på Kolding Sygehus.

Og at problemet er stort og løsningen svær, var stort også alt, hvad de seks deltagere i den del af debatten kunne blive enige om.

quote Ventetiden skal sættes ned, og det er det allerførste, regionen skal arbejde med. Hurtig udredning, hurtig hjælp

Ole Eli Christiansen, Det Sorte Register

En stor andel af de psykiatriske patienter bliver udskrevet, inden de er klar til det og bliver efterfølgende genindlagt, ventetiden er lang og politiet klager over at de skal bruge mange ressourcer på at arbejde med psykiatriske patienter.

Der er mange grunde til, at psykiatriområdet halter i regionen, mener Enhedslistens spidskandidat, Vibeke Syppli Enrum.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Man er presset. Det er svært at blive indlagt. Det er svært at få tid til at få lavet de rigtige diagnoser. Og så er der desværre mange, der bliver udskrevet, før de er færdigbehandlet. Og det betyder så, at man ender med at komme ind igen, mener Vibeke Syppli Enrum (Ø). 

At de tidlige udskrivelser skyldes mangel på penge til psykiatrien, køber Nils Sjøberg (R) ikke. Han mener i stedet, at flere af problemerne for patienterne skulle løses hjemme hos dem selv.

- Spørgsmålet er, hvor meget man kan gøre på sygehuset, og hvor meget man kan gør hjemme. Og der ville det være en god ide, hvis man kunne foretage sig noget hjemme i samarbejde med familie og andre kontakter, siger Nils Sjøberg.

Ventetiden er den store synder

Ole Eli Christiansen fra Det Sorte Register peger i stedet på ventetiden som det helt store problem for psykiatrien i Region Syddanmark.

- Der er jo alt for lang ventetid, hvis man er psykisk syg og har brug for en udredning eller har brug for hjælp. Ventetiden skal sættes ned, og det er det allerførste, regionen skal arbejde med. Hurtig udredning, hurtig hjælp, siger Ole Eli Christiansen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet må i gennemsnit rykke ud to gange i døgnet for at hjælpe med at tvangsindlægge psykiatriske patienter. 

Alligevel vil Vibeke Syppli Enrum (Ø) ikke ubetinget acceptere, at regionen har et ansvar herfor. Hun peger på, at det er vigtigt at skelne mellem de patienter, som har en velfungerende familie at komme hjem til - og dem der intet har at komme ud til.

- Der oplever jeg, at regionen bare slipper dem - og at kommunen ikke har noget at tilbyde. Der må laves nogle konstruktioner, der kan hjælpe de allermest skrøbelige, mener Vibeke Syppli Enrum. 

DF: Der er styr på det

Sådanne konstruktioner er Radikale ikke meget for. 

Partiets spidskandidat, Nils Sjøberg, foretrækker i stedet, at hele opgaven ligger hos regionen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det fungerer ikke godt nok, det samarbejde der er mellem regioner og kommuner. Foreningen Bedre Psykiatri oplever, at 98 procent af dem, der bliver udskrevet, ikke er klar til det, siger Nils Sjøberg.

Formanden for regionens psykiatriudvalg, Thies Mathiasen (DF), afviser, at regionen ikke har styr på området.

- Det synes jeg i hvert fald, at vi har. 

Er det et mål, at det tal skal ligge på 98 procent?

- Nej, naturligvis ikke. Det skal være på nul. Og sådan er det bare. Men problematikken opstår i kommunikationen mellem kommunen og psykiatrien, siger Thies Mathiasen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Han forklarer, at han tidligere har foreslået såkaldte udskrivningsteams, hvor medarbejdere fra både regionen og kommunen følger patienterne, indtil de er sikre på, at patienterne fungerer ordentligt.

- Opgaven skal væk fra regionerne

Helt anderledes kontant forholder Ole Eli Christiansen fra Det Sorte Register sig til regionens rolle på psykiatriområdet.

Den rolle burde de nemlig slet ikke have, hvis det stod til ham. 

- Rigtig meget personale sidder inde på kontorerne og laver papirarbejde fremfor at være ude hos patienterne - og det burde man have haft kigget på for længe siden, siger Ole Eli Christiansen.

Han mener derfor slet ikke, at regionen burde have noget med psykiatrien at gøre. 

Den udmelding falder Vibeke Syppli Enrum (Ø) for brystet. 

- Jeg synes, at vi har nogle dygtige medarbejdere, der bare har for snævre rammer, siger Enhedslistens spidskandidat. 

Hun præciserer, at det ikke er regionen, der har lagt bureaukratiske rammer ned over de medarbejdere, der forhindrer dem i at udføre deres arbejde.

- Men vi har lagt nogle økonomiske ressourcer, der er svære. Det koster nogle penge at have ordentlig psykiatri, siger Vibeke Syppli Enrum.

Komplekst område

Til trods for at kommunikationen mellem kommune og region altså af flere bliver betegnet som en kæmpe udfordring for psykiatrien, så tror Alternativets spidskandidat, Birgitte Milling, på, at det kan ændres i fremtiden.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Man har ikke afsøgt alle muligheder. Men det første, vi skal gøre op med, er tanken om at man kan lave en psykiatripakke. Psykiatri er enormt komplekst, og det kan ikke lade sig gøre at lave en lineær tænkning her. 

- Man skulle i stedet sætte sig ned og tale med mennesker, der har forstand på det her. Psykiatere og brugerne selv og finde ud af, hvordan vi kan løse det bedre, siger Birgitte Milling.

Oversigt

    Oversigt