Psykisk førstehjælp skal ligestilles med den fysiske

Psykisk sygdom skal opdages tidligere, og det skal helt almindelige danskere hjælpe til med.

Det er Psykiatrifonden, der lancerer en ny kampagne med titlen Psykisk Førstehjælp.

Ideen er, at 2000 personer skal uddannes til at opdrage og håndtere symptomer på psykisk sygdom.

Og tallene taler for sig selv. I Danmark får hver tredje indbygger på et tidspunkt en psykisk sygdom. Lige nu lever op mod 700.000 danskere med psykiske problemer.

Mens mange af os kender til den almindelige fysiske førstehjælp, så er psykisk førstehjælp stadig et ret ukendt begreb, men det skal der nu laves om på.

Johnny gik psykisk ned

Johnny Sten havde det hele; trendy frisørsalon og et jet set-liv med fuld fart på. Men pludselig gik det helt galt

- Lige pludselig en dag, så frøs jeg bare. Fuldstændig i kroppen, kunne ikke bevæge mig, kunne ingenting, siger Johnny Sten.

Mange der liger psykisk får ikke den hjælp, de har brug for. det ved man hos Psykiatrifonden. derfor er de nu i fuld gang med at uddanne både instruktører - og som i Odense fredag - almindelige kursister i psykisk førstehjælp.

- Det kan ikke være rigtigt, at man kan førstehjælp og have en hjertestarter, men man kan ikke rigtig forholde sig til psykisk førstehjælp, siger kursist Per Bo Christensen.

På kurset lærer de at spotte, når en person har det dårligt.

- Rammerne er for alle. Det her kan bruges på arbejdspladsen med en kollega, det kan bruges når du møder en i trafikken, det kan bruges hvor som helst, siger instruktør hos Psykiatrifonden Maria Breiner Vilsgaard.

Den tidlige indsats er uhyre vigtig. Det ved Johnny Sten:

- Jeg havde også nogen i min omgangskreds som begyndte at påpege, at jeg ændrede adfærd voldsomt. Men man hører ikke efter, man registrerer det ikke. Der skal komme nogen, som konkret kan pege på problemet og har spottet det, fordi der hvor jeg var, så er man i fornægtelse. Fuldstændig, siger Johnny Sten.

Oversigt

    Oversigt