Psykisk syg amok - snittede mand i hovedet

En psykisk syg mand fra Odense gik lørdag formiddag amok og trængte ind til flere af sine naboer. En mand blev snittet i hovedet.

Overfaldet skete på Klingstrupvænget i Odense M, hvor en mand lørdag morgen fik tvangstanker om, at hans naboer chikanerede ham. Derfor trængte han ind til en kvinde og truede hende med en kniv. Her skete der noget tumult, inden manden fortsatte videre til en anden nabo - en mand - der blev snittet i hovedet.

Politiet nåede herefter frem og anholdt den psykisk syge mand, der ventes fremstillet i et grundlovsforhør lørdag. Politiet vil forsøge at få manden indlagt på den psykiatriske afdeling.

Oversigt

    Oversigt