Psykisk sygdom på skoleskemaet

Eleverne på Vestre Skole i Middelfart havde mandag et noget anderledes fag på skoleskemaet: Psykisk sygdom og psykisk sundhed.

PsykiatriFondens Informationsbus vejen forbi Vestre Skole i Middelfart. Omkring hver tiende dansker lider af en psykisk sygdom, og selv om mange har psykiske problemer, så er sygdommen stadig omgivet af fordomme og tabuer - ikke mindst på grund af manglende viden.

- For det første, så er tabuiseringen og fordommene med til at fastholde rigtig mange mennesker med psykisk sygdom i en uheldig position. Det kan være svært at komme videre, når man i samfundet møder fordomsfuldhed, siger afdelingsleder hos psykiatrifonden, Hallur Gilstón Thorsteinsson

Mere viden om emnet

Det skal der nu rådes bod på. Eleverne havde mulighed for at bliver klogere på emnet ved at få et mere nuanceret billede af sygdommen.
 
- Ofte oplever vi, at de har nogle spørgsmål om, hvad der er normalt. Om det er normalt, kun at træde på de hvide felter når man går over vejen. Hvis de føler, at det er lidt tvangspræget. Men nogle gange handler det også om, at de har nogle regulære oplevelser, som er svære for dem at dele med andre, siger afdelingsleder hos psykiatrifonden, Hallur Gilstón Thorsteinsson. 

Sofie Melin fra Vestre Skole mener, at hun har fået meget ud af undervisningen.
 
- Hvis jeg skulle møde mennesker, der har depression eller spiseforstyrrelser eller et eller andet. Så ved man mere om det og ved, hvad man skal gøre, siger hun.

Oversigt

    Oversigt