Psykisk syge udskrives før tid

Lægerne på flere af landets psykiatriske hospitaler må med jævne mellemrum udskrive patienter tidligere end planlagt for at skaffe pladser til akutte patienter.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag.
- Afdelingerne er helt fyldt op i de store byer, og der er ikke tvivl om, at det nogle steder i udtalt grad er et problem, at patienterne bliver udskrevet før tid, siger Anders Fink-Jensen, der er klinikchef på Psykiatrisk Center København og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

Både i Odense, Frederiksberg, København, Risskov ved Århus og i Esbjerg har lægerne prøvet at udskrive patienter tidligere end planlagt.

Oversigt

    Oversigt