Psykolog: Krisehjælp en god idé

Søg hellere krisehjælp en gang for meget end en gang for lidt. Sådan lyder opfordringen fra chefpsykolog Jørn Beckmann fra Odense Universitets Hospital efter søndagens offentliggørelse af navnene på de 397 danskere, der er savnet efter flodbølgekatastrofen i Sydøstaisen.

-

Søg hellere krisehjælp en gang for meget end en gang for lidt.

Sådan lyder opfordringen fra chefpsykolog Jørn Beckmann fra Odense Universitets Hospital efter søndagens offentliggørelse af navnene på de 397 danskere, der er savnet efter flodbølgekatastrofen i Sydøstaisen.

På listen er der også fem fynboer, som ingen endnu har haft kontakt med, siden flodbølgen raserede for en uge siden. Og skulle man finde en pårørende, ven, eller nær bekendt på listen, er det vigtigt at lytte til, hvordan man selv har det. På den måde kan finde ud af, hvor chokeret man er over fundet. Det siger Jørn Beckmann, der står for hospitalets krisepsykologiske katastrofeberedskab, til TV 2/Fyn.
- Normalt skal man ikke søge psykologhjælp for hver en pris. Men denne situation er så speciel, at det kan være nødvendigt, forklarer han.

Han fortæller samtidig, at folk, der vil være stærkt påvirkede ved nyheden om, at en bekendt er med på listen over de savnene, typisk vil føle sig irritabel, vil have svært ved at koncentrere sig, være enormt ked af det og være meget, meget træt.

Oversigt

    Oversigt