I det fynske folks tjeneste

Publikum til premieren: Odeon imponerer

Onsdag aften åbnede Odenses nye kultur- musik og teaterhus Odeon. Vi har samlet nogle af reaktionerne på åbningskoncerten med Burhan G.

00:28

Video: Christoffer Laubel

Foto: Christoffer Laubel

Foto: Christoffer Laubel

Foto: Christoffer Laubel

1 af 4

Onsdag aften klokken 20.00 åbnede Odeons 'Store sal'. Gæsterne var mødt talstærkt op fra hele Fyn. Enkelte havde været der helt fra åbningen klokken 12.00, hvor de første 500 gæster blev budt på kaffe og brunsviger.

Til aftenens åbningskoncert var pop-kunstneren Burhan G inviteret til at indvie scenen. Koncerten markerede samtidig startskuddet på hans danmarksturné.

Vi spurgte publikum om Burhan - såvel som Odeon - kom godt fra start.

Huller i lyden

Det skal Odense være stolt af.

Jesper Fruerlund, Koncertgæst

Annette Larsen fra Broby var ikke imponeret over lyden i den nye sal.

- Der var mange huller i lyden oppe ved os en gang imellem, fortæller hun til TV 2 Fyn og tilføjer:

- Men Burhan er jo pæn at se på, så det hjælper lidt på det.

Læs også Brunsviger, udstilling og koncerter: Nu åbner Odeon

Jesper Fruerlund fra Odense oplevede også udfordringer på lyd-siden:

- Der var plads til forbedring. Jeg syntes, det faldt ud en gang imellem. Men som helhed får Odeon stadig en flot karakter.

Pia Tøvring, der besøgte Odeon med sit barnebarn, havde en bedre oplevelse:

- Vi sad helt oppe på 2. balkon, men det virkede ikke som om, vi sad langt væk overhovedet. Lyden var rigtig, rigtig god, siger hun.

Glæder sig til næste gang

Generelt var det svært at finde publikummer, der ikke var begejstrede over deres første Odeon-oplevelse.

Læs også Odeon går hen over hovedet på Odenses eget kulturliv

Max Helgason var for eksempel allerede i gang med at planlægge næste tur til den nye koncertsal.

- Det kunne næsten ikke blive bedre. Jeg glæder mig bare til de næste shows, sagde han.

Jesper Fruerlund var også tilfreds oven på Odeon og Burhan Gs præstation.

- Det skal Odense være stolt af. 

Det 32.000 kvadratmeter store hus har kostet over 600 millioner kroner - heraf har Odense Kommune betalt 330 millioner.