I det fynske folks tjeneste

Pulver-alarm lukker Tarup Postkontor

Postkontoret på Tarupvej i Odense blev fredag morgen afspærret. Ansatte i sorteringen slog alarm efter at have fundet en pakke, hvor der dryssede hvidt pulver ud.

-

Postkontoret på Tarupvej i Odense blev fredag morgen afspærret. Ansatte i sorteringen slog alarm efter at have fundet en pakke, hvor der dryssede hvidt pulver ud.


Politi og brandvæsen rykkede ud til Distributionscenter Nord på Tarupvej, så snart pulver-alarmen lød. Tre ansatte nåede at komme i forbindelse med pulveret.


Produktionen stoppet


Postkontoret er afspærret og de ansatte er blevet bedt om at skifte tøj. Embedslægen, der ankom fredag formiddag, sendte de tre ansatte, der havde været i berøring med pulveret i bad. Derefter er alle ansatte sendt hjem. 


\"Det er irriterende, at den slags skal nedlægge vores produktion. Borgerne i området får ikke deres post omdelt før på mandag\", siger postmester Kaj Bøgelund.


Postboksene er også afspærrede, og det er endnu uvidst, hvornår kunder igen kan komme på postkontoret.


Pakken som Kaj Bøgelund mener er afsendt fra Frankrig, er blevet afhentet af brandvæsenet. Den bliver nu fragtet til Statens Serum Institut for at blive tjekket for miltbrand.