I det fynske folks tjeneste

VIDEO: Pytlick klar, Kirkely måske også

HC Odense har tirsdag indgået en 3-årig aftale med Jan Pytlick gældende fra den kommende sæson. Samtidig ønsker HCOs ledelse også at få Ulrik Kirkely som assisterende træner.

00:47

1 af 2

Jan Pytlick  tiltræder som cheftræner fra 1. juli 2016. Jan Pytlicks opgave bliver, at bringe HC Odense i toppen af dansk dameliga håndbold i samarbejde med teamet omkring truppen.

- Med ansættelsen af Jan Pytlick får vi i HC Odense en træner fra allerøverste hylde med stor erfaring og kompetence. Vi har gjort et scoop med ansættelsen af Jan Pytlick, der om nogen er manden for at føre holdet til en position i toppen af ligaen. Han vil være med til at styrke attraktiviteten ift. tiltrækningen af spillere, tilskuere, fans og sponsorer, siger Arne Buch, adm. direktør.

Jan Pytlick har i 16 år stået i spidsen for det danske kvindelandshold og er i denne sæson konsulent for Vardar Skopje.

- HCO er en utrolig spændende klub med interessante visioner. HC Odense har en kompetent og engageret bestyrelse og ledelse, som jeg glæder mig til at arbejde sammen med i realiseringen af de skitserede planer og visioner. Derudover ser jeg et stort potentiale i udviklingen af håndbolden på Fyn, ikke mindst i samarbejde med HCOs stadigt stigende sponsorkreds, siger Jan Pytlick.

Det er samtidig et ønske fra HCOs ledelse at tilknytte den nuværende træner, Ulrik Kirkely, som assisterende træner. Det er dog endnu ikke faldet på plads.

15:43

Se video fra pressemødet.

Luk video