Pytlick og Odense avancerer efter ny sejr

Odense Håndbold fik fredag aften en hårdt tilkæmpet hjemmesejr over gæsterne fra Ringkøbing.

De måtte i den grad kæmpe for de to point, men Odense Håndbold tog alligevel en 33-30 over de godt kæmpende gæster fra Ringkøbing, da de to hold tørnede sammen fredag aften i Odense. 

Odense Håndbold kom godt fra start, men tabte lidt pusten undervejs, hvor Ringkøbing en overgang endda var foran mod de fynske hjemmefavoritter.

Efter en Odense-føring på 18-16 ved pausen fik hjemmeholdet igen en flyvende start på anden halvleg og var flere gange foran med otte mål.

Alligevel blev det spændende til sidst, hvor en stribe fynske fejl sendte de fightende vestjyder helt tæt på Odense.

Det lykkedes dog at holde hovedet koldt og hente en 33-30-sejr for jan Pytlick og Odense Håndbold, der nu ligger på tredjepladsen med 14 point for ni kampe.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt