I det fynske folks tjeneste

Pytlicks Odense tilbageerobrer tredjepladsen

Torsdag aften vandt fynboerne sikkert med 31-23 på udebane over Silkeborg-Voel.

En velspillende Althea Reinhardt i målet grundlagde Odense Håndbolds storsejr over Silkeborg-Voel.

Odense Håndbold med den tidligere landstræner Jan Pytlick på trænerbænken er tilbage på tredjepladsen i kvindernes bedste håndboldrække.

Torsdag aften vandt fynboerne sikkert med 31-23 på udebane over Silkeborg-Voel.

Dermed nåede Viborg HK kun et døgns tid på tredjepladsen, før Odense tilbageerobrede pladsen. Odense har to point op til FC Midtjylland på andenpladsen.

Fynboernes sejr over Silkeborg-Voel var aldrig i fare. Efter at Odense kom foran 5-4 tidligt i kampen, var holdet i spidsen frem til sluthornet lød i Jysk Arena.

Læs også OB møder kritik for spillerhandler - nu svarer sportsdirektør igen

Allerede ved pausen var opgøret så godt som afgjort. Her var stillingen 17-10 i Odenses favør.

Det var blandt andet resultatet af en velspillende Althea Reinhardt i det fynske mål. 

I den anden ende af banen var Nadia Offendal den farligste spiller på Jan Pytlicks hold. Hun scorede syv gange i kampen.

Hjemmeholdets bedste periode kom i begyndelsen af anden halvleg, hvor man gik fra at være bagud med otte mål til kun at være bagud med tre.

Nogen neglebidder blev det dog ikke. Odense begyndte igen at spille sig frem til lette scoringer, mens målvogter Althea Reinhardt atter fik fat i hjemmeholdets skytter.

For Silkeborgs vedkommende betyder nederlaget, at man fortsat kun har to point ned til Randers, som modsat Silkeborg ikke er en del af slutspilsfeltet på otte hold.

Ved du noget? Så send os et tip