I det fynske folks tjeneste

Tæt på flop: Pytlicks tropper undgik nederlag til amatører

Det lykkedes Odense Håndbold at afværge et nederlag til amatørerne fra Skanderborg. Foto: Yilmaz Polat/Scanpix

Skanderborg var tæt på at tage point fra Odense, men fynboerne fik reddet sejren hjem i de sidste minutter.

Odense Håndbold var storfavoritter i udekampen mod oprykkerholdet fra Skanderborg Håndbold, da de to klubber mødtes i det jyske lørdag.

Men bundproppen fra Skanderborg, der som det eneste hold i Primo Tours Ligaen består af amatører, ydede hård modstand. Alligevel fik håndboldkvinderne fra Odense hevet en sejr på 21-19 hjem til sidst.

Gennem det meste af første halvleg så de fynske gæster ud til at være det stærkeste hold på banen, på trods af at Odense-kvinderne bestemt ikke ramte topniveau.

Læs også Officielt: Odense Håndbold henter endnu en landsholdsspiller

Og med fem minutter til pause gik Jan Pytlicks hold i stå. Det udnyttede Skanderborg til at bringe sig op på siden af gæsterne til pausestillingen 10-10.

Overraskelsen lurede. Skanderborg havde kun en enkelt sejr og en uafgjort i 11 kampe inden lørdagens opgør.

De sidste 30 minutter blev også helt tætte, og få minutter før tid var kampen fortsæt helt lige.

Til slut lykkedes det dog favoritterne fra Odense at trække sejren i land, men den blev smal. 21-19 til gæsterne.

Dermed er Odense a point med mestrene fra Team Esbjerg på tredjepladsen i ligaen.

Læs også Althea Reinhardt: Hun blev landsholdets joker

Læs også Afsløring: Pytlick lokker endnu en dansk landsholdsprofil væk fra rivaler

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.