Pytlicks tropper sneg sig i kvartfinalen

Jan Pytlicks og hans hold fra GOG Svendborg går videre til kvartfinalerne i EHF Cuppen takket være flest scorede udebanemål.

Det var med mindst mulig margin, at Jan Pytlicks fynske mandskab GOG Svendborg søndag spillede sig i kvartfinalen i kvindernes EHF Cup i håndbold.

GOG Svendborg havde ellers sikret sig et fornuftigt udgangspunkt i udekampen mod græske Anagennis Artas, som endte 25-25, men holdet formåede ikke at vinde returkampen i Svendborg. Den sluttede også uden vinder efter 23-23. De græske gæster var endda foran med hele 15-9 ved pausen, inden kampen blev vendt til dansk fordel.

Resultatet betyder, at GOG Svendborg kun går videre, fordi holdet har scoret flest mål på udebane.

Malene Dalgaard blev dansk topscorer med seks mål.

Der trækkes lod til kvartfinalerne på tirsdag, hvor Ikast-Bording også er blandt de otte tilbageværende mandskaber.

Oversigt

    Oversigt