R: Regeringen svigter de svage

De Radikale på Sydfyn beskylder nu regeringen for at svigte de svageste. Formanden i Svendborg mener, at regeringen skaber angst, panik og afmagt blandt de syge.

Mai-Britt Schultz, der er formand for de Radikale i Svendborg og medlem af partiets hovedbestyrelse, lufter sin kritik på radikale.net. Her skriver hun blandt andet, at regeringen "har udløst en angst, panik og afmagt hos dem, som er afhængige af hjælp fra os andre, som er uden side stykke i nyere tid".

- Jeg forstår ikke hvorfor det er nødvendigt at forringe forholdene for dem, er i forvejen har mindst. Jeg er frustreret over at man ikke tager hensyn til de syge, og jeg er skuffet over at de bliver gjort til syndebukke, siger Mai-Britt Schultz.

Hidtil er kritikken af regeringens sociale profil hovedsageligt kommet fra SF?ere, men nu breder kritikken sig tilsyneladende til regeringens borgerlige parti.

- Regeringen er gået over stregen. Man hjælper ikke de syge ved at gøre dem bange. Det bliver de ikke raske af. Man skal i stedet lytte til de svage, lyder det fra Mai-Britt Schultz.

Nødvendige reformer

Kritikken fra det radikale hovedbestyrelsesmedlem møder dog ikke forståelse hos et radikalt fynsk folketingsmedlem.

- De reformer regeringen nu har indgået er nødvendige og rigtige, og som Radikale kan vi godt forsvare indholdet, og stå på mål for de dele der kan være bitre piller at sluge, siger Camilla Hersom(R).

Læs Mai-Britt Schultz indlæg her

Oversigt

    Oversigt