Rådmand: Højere teaterstøtte en sejr for Odense

Det vil højne niveauet yderligere, når Odenses små storbyteatre får en større andel af den statslige kulturstøtte. Sådan lyder det fra By-og kulturrådmand Jane Jegind, Venstre.

Der været stor utilfredshed blandt kommunerne i provinsen, da støttekronerne til kultur har været skævt fordelt med flere penge til hovedstaden end til provinsen. En skævvridning af kulturmidlerne, som blandt andet TV2/Fyn i flere indslaget har beskrevet.

- Jeg må ærligt tilstå, at jeg er meget glad i dag. Det er en lang sej kamp at få rettet op på skævvridningen af Kultur-Danmark. Derfor vil jeg også sende en varm tak til kulturminister Bertel Haarder, som viser, at han vil kulturen i hele Danmark og ikke kun København. Han tager et vigtigt opgør med vanetænkningen i kulturstøtten, og det fortjener han anerkendelse for, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind, Venstre.

Aftalen betyder, at teatrene uden for København fremover kan se frem til at modtage større økonomisk opbakning.  Aftalen er indgået mellem regeringen og de blå partier i Folketinget.

- Jeg er glad for, at vi med den her aftale kan være med til at rette lidt op på uballancen i kulturstøtten,  siger Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen.

For Odenses vedkommende betyder den nye fordeling, at det statslige tilskud stiger med 892.149 kroner frem mod 2024 – fra 4.095.260 kroner til 4.987.409.

Odense har følgende små storbyteatre:

- Teater Momentum

- Den Fynske Opera

- Nørregaards Teater

Oversigt

    Oversigt