Politik og Spin: Rådmanden har et forklaringsproblem

Enten har rådmanden i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense ikke vidst, hvad der var gang i. Eller også er hun ikke oplyst tilstrækkeligt af sin egen forvaltning, lyder kritikken.

Rådmanden i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense, Susanne Crawley, har endnu ikke givet en overbevisende forklaring på det kaotiske spareforløb, som de seneste uger har præget den politiske debat i Odense.

- Rådmanden har et forklaringsproblem, lyder det fra TV2/Fyns politiske kommentator Jesper Buch og samfundsredaktør Jakob Risbro i denne uges udgave af programmet Politik og Spin, som analyserer på ugens aktuelle begivenheder.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rådmanden sagde ellers i går til TV 2/Fyn, at hun havde "en dybfølt tro på", at man nok skulle nå i mål med de sammenhængende borgerforløb, som skulle have frigivet 18 millioner kroner ekstra allerede næste år.

quote Hvorfor har rådmanden ikke haft et vågent øje med, om man når de her besparelser? 

Jesper Buch, politisk kommentator

- Hvordan kan hun (rådmanden, red.) have den tro, når personaleorganisationerne advarer allerede i juni, og når det hen over de seneste halvandet til to år er blevet sagt, at det bliver svært, spørger Jesper Buch, som henviser til, at der løbende er spurgt ind til det på møderne i økonomiudvalget. Det skete senest den 15. august 2018, hvor meldingen var, at målene ville blive nået, selv om det var en svær opgave.

- Hvorfor har rådmanden ikke haft et vågent øje med, om man når de her besparelser på de sammenhængende borgerforløb? Der synes jeg, at rådmanden har et forklaringsproblem, siger Jesper Buch.

Jakob Risbro er enig.

- Hvis man skærer helt ind til benet, så kan man sige, at det enten er Susanne Crawley, som ikke har vidst, hvad der var gang i. Eller også har hun ikke fået det at vide af sin forvaltning, siger Jakob Risbro.

quote Jeg havde stadig en tro på, at der her er et godt projekt for borgerne.

Susanne Crawley, rådmand, Odense

 

- Medarbejderne ser det, de ser

 

Rådmanden har i et interview med TV 2/Fyn selv forklaret, at hun ikke reagerede på det brev, som medarbejderne sendte i juni, fordi det bunder i en forskellig opfattelse af, hvornår det bliver svært at nå målene i de sammenhængende borgerforløb.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Medarbejderne ser det, de ser. De hører det, de hører. Jeg havde stadig en tro på, at det her er et godt projekt for borgerne. Og der skal nok komme økonomi i det, måske bare ikke så hurtigt, som man havde forventet, siger rådmanden til TV 2/Fyn tirsdag.

- Jeg synes også, jeg har fulgt pænt tæt med i, hvordan det har stået til. Og som det jo også fremgår, så har der været en lille tvivl, som alle har kendt til i september, siger Susanne Crawley.

Oversigt

    Oversigt