I det fynske folks tjeneste

Rabbits jagter guld og mangler penge

Svendborg Rabbits spiller den sjette DM-finale mandag aften, men selvom guldet er lige om hjørnet, så er kassen tom i den sydfynske basketklub.

Så tom, så klubben i dag sendte en trist meddelelse til sponsorer og aktionærer.

- Vi mangler rimelig akut i omegnen af 250.000 kroner - og de penge ser vi som helt nødvendige for at kunne komme godt videre: De vil sikre en fornuftig likviditet for perioden frem til sæsonstart efter sommer. Uden likviditet de kommende måneder og uden nogen form for kreditmulighed i pengeinstitutter, så ser de kommende indtægtsløse måneder vanskelige ud, skriver klubben.

Hvis det lykkes at finde den kvarte million kroner, ser fremtiden noget lysere ud, og man har derfor valgt at tilmelde Svendborg Rabbits til Basketligaen i næste sæson.

I følge bestyrelsen har flere virksomheder givet tilsagn om at sponsorere klubben i fremtiden.

Ved du noget? Så send os et tip