Rabbits kæmper for livet

Svendborg Rabbits er trængt i kampen om at vinde DM-finalen i basketball; men klubben er også økonomisk i knibe. Der er risiko for, at klubben ikke stiller op til næste sæson i basketligaen.

Svendborg Rabbits tabte mandag endnu en finalekamp til Bakken Bears fra Aarhus og er bagud 1 - 3 i kampen om DM-guldet.

Værre er dog, at klubben mangler så mange penge, at det kan koste den livet.

Før sæsonstart fik Rabbits ny bestyrelse, som har forsøgt at rydde op i økonomien.

Men der mangler stadig et stort beløb for at dække klubbens udgifter, og hvis der ikke kommer en frelsende sponsor, går klubben fallit.

- Hvis der ikke sker noget nu, tør jeg ikke garantere, at vi er med i næste sæson, siger klubbens formand, Susanne Denning Lunde.

Oversigt

    Oversigt