Rabbits klar til semifinalen

Med den tredje sejr i træk over Randers Cimbria spillede Svendborg Rabbits sig mandag aften i semifinalen.

Det blev et opgør, hvor Randers i starten sloges hårdt for at trække serien i langdrag, skriver rabbits.dk. Det lykkedes dog ikke for jyderne selvom de startede bedst og var meget træfsikre fra distancen.

Rabbits var bagud 25-28 efter første periode, men kom igen og sluttede med at hive en sejr på 106-91 hjem - efter perioder med cifrene: 25-28, 29-20, 28-20 og 24-23.

I semifinalerne venter Horsens IC, der også vandt deres serie 3-0 i kampe over Sisu.

Første semifinalekamp spilles 9. april i Horsens.

Oversigt

    Oversigt