Rabbits skidt fra start i kvartfinalen

Svendborg Rabbits startede skidt i kvartfinaleserien i mændenes basketliga.

I mandag aftens første kvartfinalekamp mødtes grundspillets firer og femmer - Svendborg Rabbits og Hørsholm 79ers - i Svendborg.
Men hjemmebanen viste sig ikke at være en fordel for Rabbits. Holdet haltede efter hele kampen og det endte med et nederlag på 70-80, efter 37-51 ved halvlegspausen.

Darious Moten blev topscorer for Rabbits med 25 point, mens Brandon Rozzell scorede 18 point.

Kvartfinaleserien spilles bedst af fem kampe og næste kamp spilles i Hørsholm på torsdag.

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt