I det fynske folks tjeneste

Rabbits tabte i de sidste sekunder

Hvis Chanan Colman og resten af kaninerne vinder sidste semifinalekamp på mandg, venter rivalerne fra Bakken Bears i finalen.

Svendborg Rabbits må ud i en femte og afgørende semifinalekamp, før pladsen i DM-finalen kan være hjemme.

Torsdag aften tabte basketspillerne fra Svendborg den fjerde semifinalekamp mod Næstved 74-76. Den afgørende scoring blev sat ind af Næstved blot to sekunder før tid.

Dermed står der 2-2 i kampe, inden den afgørende kamp 2. påskedag kl. 19.15. Den spilles i Svendborg Idrætscenter, hvilket kan vise sig at være en stor fordel. Indtil nu er det det hold, der har haft hjemmebane, der også har vundet kampen.

Kaninerne har været i DM-finalen de seneste fem år - hvis det på mandag lykkes at kvalificere sig igen, venter rivalerne fra Bakken Bears i finalen.

Ved du noget? Så send os et tip