Racerkører på Fyns flotteste vej: - Naturen er virkelig smuk

Thorkild Thyrring har haft mange eventyr - også på Fyn - og køreturen fra Assens til Helnæs var et af dem.

Den københavnske racerkører Thorkild Thyrring er på Fyn for at holde foredrag om sit liv i overhalingsbanen.

I den forbindelse var han blevet inviteret på en køretur på en af Fyns flotteste vejstrækninger - fra Assens til Helnæs Fyr. 

- Der er så smukt, siger dagens chauffør Kristine Lyngbo, der til daglig arbejder som direktør i Udvikling Assens.

Hun kører den 25 kilometer lange tur hver dag på arbejde i sin Honda. Denne tur var dog noget anderledes, for hun havde racerkøreren, som hun stort set ikke kender, med på passagersædet.

- Der er virkelig kønt, tilføjer Thorkild Thyrring.

Minder om Skotland eller Irland

Turen, der blandt andet byder på en udsigt over Lillebælt og Helnæs, imponerer også den legendariske racerkører, der i årtier har deltaget i løb over hele verden. Ni gange har han været med i 24-timersløbet Le Mans i Frankrig.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg har haft mange eventyr på Fyn, og det her er helt klart et. Her er jo helt fantastisk, fastslår Thorkild Thyrring.

- Jeg kan godt se, at her naturmæssigt er virkelig smukt, tilføjer han.

- Hvis vi havde haft mere tid, havde jeg inviteret dig ud og gå oppe i Bobakkerne. Det ligner Skotland eller Irland, fortæller Kristine Lyngbo.

Se hele tv-indslaget herunder: 

 
Fotograf: Flemming Ellegaard

Giv dit bud på, hvor Fyns flotteste vejstrækning findes, i kommentarfeltet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt