I det fynske folks tjeneste

Rådhus-brand var påsat

Branden på rådhuset i Søndersø den 5. september var formentlig påsat.

Branden på rådhuset i Søndersø den 5. september var påsat. Det viser foreløbige brandundersøgelser.

Det var natten til mandag den 5. september at store dele af rådhuset i Søndersø brændte og adskillige brevstemmer gik blandt andet tabt i branden.

Brandstedet blev umiddelbart efter at branden var slukket undersøgt af  politiets brandteknikere for at kunne fastlægge en brandårsag.

De foreløbige undersøgelser tyder nu på, at branden var påsat. Det oplyser Fyns Politi.

Af hensyn til efterforskningen kan politiet ikke komme nærmere ind på, hvorfor de formoder at branden var påsat.

121 brevstemmer gik tabt i branden. Nordfyns Kommune har dog efterfølgende fundet frem til vælgerne, der fik mulighed for at afgive deres stemme igen. Store dele af kommunens borgerservicenter blev hårdt skadet i branden.

Ved du noget? Så send os et tip