I det fynske folks tjeneste

Radikal Ungdom: bestem dig Simonsen

Radikal Ungdom i Odense opfordrer partiets rådmand, Erik Simonsen, til at komme med en klar udmelding: har Odense en radikal rådmand eller ej, spørger de.

Radikal Ungdom vil have klar besked fra Erik Simonsen

De unge radikale mener, at det er problematisk, at Erik Simonsen udtrykker sympati for Naser Khaders Ny Alliance, men kun overvejer at skifte parti.

- Han bliver nødt til at træffe en beslutning nu og ikke om nogle måneder. Alt andet er for pinligt overfor vælgerne, siger Mads Brandsen, næstformand i Radikal Ungdom i Odense.