Rådmand: Hjemløse skal ud af midtbyen

For meget larm og for meget narko. Hjemløse og misbrugere skal væk fra Odense midtby, hvis det står til rådmand Anker Boye.

Det er området omkring Vestergade og Pantheonsgade i Odense, som ofte er tilholdssted for mange af byens hjemløse og misbrugere. Men nu skal de væk. Det skriver Fyens Stiftstidende.
 
Odense Kommune har en vision om at området skal være byens nye busfrie latiner- og turistkvarter. Men den vision harmonerer meget dårligt med de mange hjemløse, der opholder sig i området.
 
- De subsistensløse fylder for meget. Jeg får jævnligt
henvendelser fra beboere og handelsdrivende i Vestergade og
Pantheonsgade, og jeg er selv begyndt at reagere på deres
tilstedeværelse, når jeg går forbi, siger rådmanden til Fyens Stiftstidende.
 
Derfor foreslår Anker Boye, at herberget i Benediktsgade fremover skal
aflaste varmestuen i Pantheonsgade, som drives af Kirkens
Korshær. Derover skal Odense Kommune medfinansiere endnu et værested i den østlige del af byen.
 
Rådet for Socialt Udsatte i Odense og Kirkens Korshær, som driver varmestuerne, er positive overfor forslaget.

Oversigt

    Oversigt