I det fynske folks tjeneste

Rådmand støtter salg af almene boliger

Odense Kommunes rådmand, Søren Møller(K) bakker op om et nyt forslag fra regeringen om at sælge ud af de almene boliger til lejerne. Rådmand Søren Møller(K) håber, at en privatisering af almennyttige boliger blandt andet kan forbedre forholdene i Vollsmose.

-

Odense Kommunes rådmand, Søren Møller(K) bakker op om et nyt forslag fra regeringen om at sælge ud af de almene boliger til lejerne. Rådmand Søren Møller(K) håber, at en privatisering af almennyttige boliger blandt andet kan forbedre forholdene i Vollsmose.


Den nye regering vil ifølge Berlingske Tidende gøre det muligt for lejere at købe deres lejerbolig af de boligselskaberne, der står for administrationen af de omkring 500.000 almennyttige lejerboliger i Danmark.


\"Jeg syntes det er en rigtig ide. Når man ejer sin bolig, får man også mulighed for at præge den mere, og det øger selvværdet, når man har ejendomsret over sit hjem\", siger rådmand Søren Møller(K).


Odense Kommune har ingen indflydelse i de almennyttige boligselskaber. Et eventuelt salg af boligerne skal derfor aftales mellem regeringen og boligselskaberne. Men Odense Kommune har anvisningsret til boligerne.


Salg af rækkehuse i Vollsmose
\"Ved et salg må man lave en slags klausul, der sikrer at kommunerne fortsat kan henvise boligløse til lejligheder. Vi skal naturligvis sikre, at der fortsat er billige boligere til de svage grupper\", siger Søren Møller.


Rådmanden forudser, at der fx vil være stor interesse for at købe rækkehusene i det nordlige Vollsmose, og Søren Møller tror, at en blanding mellem ejer- og lejerboliger i Vollsmose kan være med til at forbedre bydelens rygte.  


Odense har gode erfaringer
Regeringen skal forhandle med de almennyttige boligselskaber om en ny ordning i løbet af 2002.


Odense har gode erfaringer at trække på, når det gælder salg af boliger. En række såkaldte forpagterboliger, som blev bygget efter 2. Verdenskrig blev i 1980erne med succes solgt til lejerne.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.