I det fynske folks tjeneste

Rådmand vil udfordre planloven

By- og Kulturrådmand Steen Møller går nu ind i sagen om butikken på Tagtækkervej, som ikke må sælge samme produkter som nabobutikken på grund af planlovens bestemmelser.

By- og Kulturrådmand Steen Møller går nu ind i sagen om butikken på Tagtækkervej, som ikke må sælge samme produkter som nabobutikken på grund af planlovens bestemmelser.

Forskelsbehandlingen mellem de to nabobutikker ved Rosengårdscentret i Odense skyldes deres geografiske placering i forhold til planloven.

Grænse mellem Babysam og Kære Børn

Grænsen mellem områder udlagt til henholdsvis erhverv og detailhandel går lige mellem Babysam og Kære Børn. Og i erhvervsområdet må man fx ikke sælge sutteflasker, sutter og tøj.

- Rent lovgivningsmæssigt er der intet at komme efter. Når de to matrikler i kommuneplanen er udlagt til henholdsvis detailhandel og erhvervsformål, så dikterer planloven, hvad de to butikker må sælge. Men loven sætter nogle uhensigtsmæssige begrænsninger for erhvervslivet, siger rådmand Steen Møller, kons..

Derfor vil By- og Kulturrådmanden nu rette henvendelse til staten.

Vil udfordre planloven

Samtidig vil Odense Kommune forsøge at udfordre planloven ved hjælp af sin status som frikommune.

- Vi vil kontakte ministeren, for at høre om der er planer om at revidere planloven, eller om vi som frikommune har nogle muligheder selv, siger rådmand Steen Møller.

- I byrådet i Odense er vi de nærmeste til at vurdere, hvad det er bedst for Odense, siger rådmand Steen Møller.

Ved du noget? Så send os et tip