Rækkehus udbrændt i Kværndrup

Et rækkehus i Kværndrup udbrændte natten til fredag. Branden er sandsynligvis opstået i køkkenet, vurderer Svendborg Politi.

Det yngre par, der bor i huset på Rødehusvej, nåede at redde sig selv ud, inden huset udbrændte.

Ud over det rækkehus, hvor branden opstod, har nogle af de omkringliggende huse også taget skade i mindre omfang. 

Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at branden skulle være påsat. Politiet er dog stadig i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder omkring den voldsomme brand.
 

Oversigt

    Oversigt