I det fynske folks tjeneste

To rækkehuse brændt ned

Det gik helt galt, da en kvinde fra Odense gik og brændte ukrudt med en gasbrænder. Ilden fik fat i et skur, og to rækkehuse brændte ned.

På Ellekratvej i det vestlige Odense gik en kvinde og brændte ukrudt rundt om sit skur.

- Så går hun ind et øjeblik og lige pludselig er der ild i det hele. Det går jo stærkt, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

Både kvindens hus og nabohuset, der står tomt, brændte ned.

- Hun skal nu genhuses, og der er vist noget med, at hun kan være hos et par naboer i første omgang, siger vagtchefen.

Kvinden risikerer en bødestraf.

Vis stort kort