I det fynske folks tjeneste

Ragnar Ure & Optik låser dørene

For få dage siden kunne kunder til Ragnar Ure & Optik vade direkte ind gennem døren til butikken i Jernbanegade i Odense. Det er slut nu.

Det skriver Fyens Stiftstidende.
- Vi kan ikke klare mere, og derfor er vi nødt til at låse døren, siger Alice Ragnar, der sammen med sin mand Steen Ragnar og datteren Kristina Rosing driver forretningen.

2009 tegner til at blive et nyt rekordår for butiksrøverier, og det betyder øget fokusering på sikkerhed for tusindvis af butikker landet over.Familien Ragnar har været udsat for en stribe røverier de seneste mange år, og hver gang har de strammet sikkerheden - uden  resultat.

Men da fire gerningsmænd for halvanden måned siden pludselig stormede ind i butikken med pistoler og en økse til at knuse montrer med, mens der var kunder i butikken, blev det for meget for familien.

Derfor har de nu besluttet, at kunderne må ringe på døren, inden de bliver lukket ind.
- Vi prøver at udelukke de mest mistænkelige personer. Hvis nogle kommer med hætten over hovedet og vil ind, kan vi bede dem tage hætten væk, inden de får lov til at komme ind, forklarer Alice Ragnar.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.