Rapport: Drop planerne om et multihus

Det er en dårlig ide at bygge et multikulturhus i Odense til 6-700 millioner kroner. Det fastslår en frisk rapport fra Fonden Realdania, der blev præsenteret onsdag aften.

-

Det er en dårlig ide at bygge et multikulturhus i Odense til 6-700 millioner kroner. Det fastslår en frisk rapport fra Fonden Realdania.

Konklusionerne i den længe ventede rapport blev offentliggjort på et pressemøde onsdag aften. Politikerne i Odense Byråd har selv bestilt rapporten før den endelig beslutning om det dyre multikulturhus skal tages i løbet af næste år.

Og hvis byrådet skal følge anbefalingerne i rapporten får Odense ikke et multikulturhus inden for overskuelig tid. Rapporten anbefaler nemlig at planerne skrinlægges af tre årsager.

  1. Det er tvivlsomt om der vil være et stort nok publikum til multikulturhus på Fyn.
  2. Der vil ikke blive penge til andre kulturtilbud på Fyn, hvis der bygges et multikulturhus
  3. De mange penge kan bruges bedre ved at forbedre byens nuværende kulturtilbud

\"Det er selvfølgelig skuffende når noget man troede på ikke kan lade sig gøre, men det er godt at vi har fået det undersøgt inden vi sætter så dyrt et projekt i gang\", lød reaktionen fra Lars Havelund(K), medlem af Odense Kommunes Kultur- og socialudvalg.

Til gengæld blev rapporten godt modtaget af de politikere, der har været skeptiske over for planerne.

\"Rapporten kommer med de samme argumenter som vi har peget på. Så det er vi tilfredse med\", siger Per Berga fra Enhedslisten.

Oversigt

    Oversigt