Rapport kan lukke Ærø-færge

Ærøs fire færgeruter kan i fremtiden blive skåret ned til tre ruter, hvis politikerne følger ny færgerapport. Resultatet kan blive, at ruten Søby - Faaborg med færgen "M/F Søby" bliver nedlagt.

Rapporten lægger på til at der fortsat skal være færger fra Ærøs tre byer, men at ruten fra Søby til Faaborg lukkes. Søby vil dog så fortsat have forbindelse til Als.

De to tvillingefærger "M/F Ærøskøbing", der sejler mellem Ærøskøbing - Svendborg, og færgen "M/F Marstal", der sejler mellem Marstal - Rudkøbing, skal på værft og forlænges med 15 meter.

Løsningen er beskrevet i den nye færgerapport, der gennemgår syv forskellige modeller for fremtidens færgefart til og fra Ærø. Og i følge Fyns Amtsavis er der politisk flertal for løsningen.

Tror på en løsning

Og efter mange år færgestrid er borgmester Karsten Landro, Kons., optimist, og han tror på en løsning denne gang.

- Det er altid svært at spå i politik. Men den her gang er der to afgørende forhold der gør sig gældende. Der ser ud til at være et godt flertal for det her, og det er noget vi umiddelbar selv kan gennemføre uden at vi skal undersøge, om vi skal sejle ind i Ramsar-områder eller andre natur-områder, og uden at vi skal have en stor inddragelse af staten, siger borgmester Karsten Landro, Kons. til TV2/FYN.

Den nye færgerapport skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde 6. september.

Hurtig-færger for dyre

Tidligere planer om hurtig-færger mellem Ærø og Svendborg området vil i følge rapporten bliver for dyre.

- Vi er nødt til at have nedsat billetpriserne, ellers kvæler vi øen. Det her giver så en 8-10 millioner kroner, alt efter hvor meget staten vil give os, siger borgmester Karsten Landro, Kons. til TV2/FYN.

Ruten Søby - Fynshav med færgen"M/F Skjoldnæs" bevares, og Karsten Landro fremhæver ruten, som den med størst vækstpotentiale.

Færger til Ærø

Vis Færger til Ærø på et større kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt