Rapport: Nedlæg stationer og få flere passagerer

En ny rapport foreslår nedlæggelse af fire mindre togstationer på Vestfyn. I følge rapporten vil det spare tid og skaffe flere passagerer.

Togstrækningen mellem Odense og Fredericia er stærkt trafikeret i dag, og togene kører ofte langsomt, fordi de skal standse ved mange små stationer.

Det forsinker de gennemkørende toge med mange passagerer, og derfor foreslår rapporten, at stationerne Kauslunde, Bred, Skalbjerg og Holmstrup fremover kun skal betjenes med busser.

Rapporten, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af deltagere fra Transportministeriet, DSB, Fynbus og Region Syddanmark, opstiller fire forskellige muligheder for at gøre op med den belastede rute.

Alle fire scenarier arbejder med en nedlæggelse af de fire stationer. Målet er, at IC3-togene med de mange passagerer skal op i tempo og samtidig øge antallet af afgange fra Tommerup, Aarup, Gelsted, Ejby og Nørre Åby.

I følge rapporten har lokaltogene i dag meget få passagerer, og hvis betjeningen af de mindste stationer bliver fjernet, vil et øget antal afgange på de resterende stationer føre til flere passagerer.

Læs rapporten her

Oversigt

    Oversigt