Rasende bilist stak mand ned

Under et skænderi mellem to bilister blev en mand tirsdag  aften stukket ned på Christianslundsvej i Nyborg.

Forsøg på manddrab

Den ene mandlige bilist kom op at skændes med en mandlig passager i den anden bil, oplyser vagthavende ved Nyborg Politi til TV2/Fyn.
 
Bilisten trak en kniv, som han stak i ryggen på den 45-årige passager. Herefter forlod bilisten gerningsstedet.
To patruljevogne blev sendt efter bilisten, som dog valgte at køre ind på Odense Politistation for at melde sig selv.

Han blev ved et grundlovsforhør onsdag varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for forsøg på manddrab.

Uden for livsfare

Offeret blev i overhængende livsfare kørt til Odense Universitetshospital.

Efter en urolig nat er den 45-årige mand nu uden for livsfare.
Han er dog stadig indlagt på Odense Universitetshospital. 

Oversigt

    Oversigt