Rasende ko skudt efter oprør

En ko, der mandag brød ud af en indhegning på en gård ved Bellinge, blev i dag skudt af politiet. Koen nåede at være på fri fod i et døgn, hvor den blandt andet stangede flere mennesker.

Koen havde drevet rundt i området, mens politiet og ejeren af gården forgæves havde forsøgt at finde den.
- Folk har været bange for den, siger vagthavende ved Odense Politi til TV2/FYN.

Koen stangede mandag en tilfældig forbipasserende, og tirsdag skubbede den også hårdt til en politibetjent, der forsøgte at fange den, efter at de havde fundet den.
- Men det er altså ikke sådan at nedlægge en ko på 300 kilo, siger vagthavende ved Odense Politi.

Tirsdag morgen så politiet ingen anden udvej end at skyde koen.

Oversigt

    Oversigt