I det fynske folks tjeneste

Raser over EU-tilskud til Sydfyn Style

De sydfynske borgmestres forsøg på at danse gangnam, er nu også nået til EU-parlamentet. Morten Messerschmidt fra EU-parlamentet kalder det latterligt, at filmen har fået støtte fra EU.

Den Europæiske Socialfond har spyttet 10.000 kroner til produktionen af den nu landskendte gangnam-video fra Sydfyn. Pengene er gået til iværksætterstedet Fremtidsfabrikken, hvor filmen er lavet.

- Hvorfor skal alle EU lande betale for det? Det er total latterligt, når folk står i suppekøkkener i Grækenland, og den europæiske økonomi er skrantende, siger Morten Messerschmidt(DF) til Ekstra Bladet.

Han mener, at filmen reelt har kostet langt over 10.000 kroner, da et helt holdt måske har skulle vurdere om man ville betale til filmprojektet.

En af de dansende og syngende borgmestre tager dog EU-kritikken med ro.

- Den her video er jo lavet som et festligt indslag, som vores iværksættere kunne bruge på en konference. Den er udelukkende lavet som et festligt indslag, for at vise iværksætterne, at vi også kan tænke nyt og gå ud af vores vante roller, siger Langelands borgmester Bjarne Nielsen.

Ved du noget? Så send os et tip