I det fynske folks tjeneste

Se videoen: Rasmus Paludan nægtet adgang til Langelandsfestival

Stram Kurs-lederen, Rasmus Paludan, har købt billet til dette års Langelandsfestival, men når han møder op, vil han blive nægtet adgang. Han er nemlig uønsket på festivalen.

00:37

Her kan du se videoen, hvor Rasmus Paludan bliver afvist ved indgangen.

Rasmus Paludan er på vej til Langelandsfestival med billetter, men han skal ikke forvente at blive lukket ind. Foto: Rasmus Rask

1 af 2

Onsdag formiddag er Rasmus Paludan, lederen af partiet Stram Kurs, på vej til festival på Langeland.

Han har sammen med to kammerater, heriblandt partiets fynske kandidat Martin Christensen, købt billet til årets Langelandsfestival, men han skal ikke regne med at blive lukket ind, når han kommer frem.

Det bekræfter direktør og festivalejer Allan K. Pedersen over for TV 2 News.

- Vi ønsker ham ikke hernede. Han kan ikke komme ind. Simpelthen. Sådan er det, siger han. 

Læs også Fremgang trods millionunderskud: Salget af billetter til Langelandsfestivalen stiger

Velkommen på Vig Festival

Festivalledelsen blev opmærksom på, at et af festivalarmbåndene i år skulle om håndleddet på partilederen, da den tre mand store vennegruppe ville købe adgang til og beboelse i VIP-området. Her blev vennerne bedt om at opgive navnene på de overnattende.

Herefter sendte Langelandsfestival en mail retur med beskeden om, at "Rasmus Paludan vil være uønsket på festivalen til enhver tid".

Det betyder ifølge festivaldirektøren, at Rasmus Paludan heller ikke kan indløse sin almindelige partoutbillet ved billetlugen. Det undrer partilederen.

Læs også Paludan udpeger fynbo til formand for Stram Kurs' ungdomsorganisation

- Jeg har aldrig prøvet at blive afvist på en festival. Det er helt enestående og meget sørgeligt, siger han til TV 2/Fyn.

For få uger siden var Rasmus Paludan på Vig Festival. Ifølge ham selv uden problemer.

- Absurd begrundelse

Allan K. Pedersen begrunder afvisningen med, at det er for de øvrige gæsters sikkerhed og tryghed, at Rasmus Paludan må misse Langelandsfestival. 

- Det er en absurd begrundelse. Det er jo politiets opgave at beskytte festivalgæsterne, fortæller partilederen.

Læs også Rasmus Paludan-besøg flyttes væk fra Vollsmose: - Fuldstændig vanvittigt vi ikke kan få lov

Omkring klokken 11.15 forventer han at være fremme ved festivalen, og står Allan K. Pedersen fast på, at billetterne ikke kan veksles til armbånd, truer Rasmus Paludan med at demonstrere foran festivalen.

- Vi kommer i privat regi. Det er chikanøst. Så må vi jo bare demonstrere. Det var bestemt ikke meningen, for det var et privat arrangement, siger Rasmus Paludan.

Fyns Politi bekræfter over for TV 2/Fyn, at man er på vej til festivalen i forbindelse med Rasmus Paludans ankomst.

03:32

Se tv-indslaget om Rasmus Paludans besøg på Langelandsfestival. Video: Henrik Jensen, TV 2 / Rasmus Rask, TV 2/Fyn / Cecilie Nisgaard, TV 2/Fyn

Luk video

Video

  • 24. jul 2019 kl. 17:07 Artiklen er opdateret med videooptagelser.