I det fynske folks tjeneste

Rasmus Seebach skal spille koncert på Langeland

Foto: Sonny Munk Carlsen, Scanpix

Langelandsfestivalen har præsenteret Rasmus Seebach som hovednavn. Også Carpark North og Saveus kigger forbi.

Langelandsfestivalen har annonceret den danske popsanger Rasmus Seebach som et af hovednavnene til næste sommers festival.

Rasmus Seebach, der er en af de bedst sælgende danske kunstnere i de seneste år, er netop aktuel med et nyt album, der udkom i slutningen af november og handler om sin nyfødte søn. 

Læs også Musikanmelder: Langelandsfestival spænder ben for sig selv

- I sangene fortæller jeg blandt andet om, hvordan jeg mødte hans mor, og hvem hans farfar (Tommy Seebach, red.) var. Jeg håber, at han en dag kan få glæde af sangene, fortæller Rasmus Seebach om det nye album.

Festivalen, der finder sted mellem den 21. og 28. juni, får desuden besøg af danske kunstnere som Carpark North, Magtens Korridorer, Saveus, Scarlet Pleasure, Zididada, Kato og Shaka Loveless.

Hvis du ikke kan vente med at høre Rasmus Seebach live, giver han også koncert i Kongens Have i Odense den 12. maj.

I 2017 var Infernal, Michael Bolton og Medina blandt hovednavnene på Langelandsfestivalen.

Næste sommer bliver det 28. gang, at den sydfynske ø byder gæsterne velkommen. De fleste gæster på Langeland er dog ikke fra Fyn, men publikum er typisk fra Sjælland og Lolland.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.