Razzia mod sexmesse i Odense

Skatterazzia mod omrejsende sexmesse afslørede flere ansatte på overførselsindkomst, uregistrerede virksomheder samt uorden i regnskaberne.

Det kan ikke være særlig lukrativt at være ansat i boderne på
den omrejsende sexmesse Erotic World. En razzia foretaget af
Skat afslørede fredag, at der stort set ikke blev udbetalt
lønninger. I hvert fald fremgik det ikke af bodernes regnskaber.
44 af de ansatte arbejdede sort og var på kontanthjælp eller
anden overførselsindkomst.

Ulysten til at tale med de 24 folk fra Skat, der deltog i
razziaen, var så stor, at to personer stak af og lod deres boder
stå tomme. Den ene havde dog ikke mere travlt, end at han nåede
at tage pengekassen under armen, før han tog flugten.

Razziaen, der blev gennemført i samarbejde mellem Skat i
Sydjylland, Fyn, Tønder, Odense og Kontrolgruppen i Odense
Kommune, afslørede også en stripper uden hverken arbejds- eller
opholdstilladelse.

22 af sexmessens boder havde rod i kasseregnskaberne, og flere
manglede et kasseapparat.

/Ritzau/

Oversigt

    Oversigt