I det fynske folks tjeneste

Razziaer på motorvejen er færdige

Klokken 16 sluttede Fyns Politi dagens store politirazziaer. Dagen igennem har politi og andre myndigheder tjekket bilisterne på vej over Fyn.

Klokken 16 sluttede Fyns Politi dagens store politirazziaer. Dagen igennem har politi og andre myndigheder tjekket bilisterne på vej over Fyn.

Bilisterne blev tjekket ved to kontrolsteder på rastepladserne Kildebjerg Nord og Kildebjerg Syd. I alt blev 1.969 køretøjer tjekket.

I formiddag var det bilisterne på vej mod Jylland, der blev undersøgt - og fra klokken 14 og to timer frem var det så bilister på vej mod Sjælland, der blev vinket ind på kontrolstedet.

- Det hele er forløbet efter planen. Selvfølgelig har der ind imellem været lidt kødannelse, som har forsinket bilisterne, men det er desværre svært at undgå helt under en så omfattende aktion, siger politikommissær Hans Jørgen Larsen fra Fyns Politi.

Ud over Fyns Politi og Rigspolitiet deltog også Skat, Bilinspektionen og Fødevarestyrelsen i kontrollen.

Resultat af formiddagens razzia

Fyns Politi har endnu ikke en endelige opgørelse over resultaterne af dagens kontrol. Men en foreløbig opgørelse fra formiddagen viser følgende:

972 køretøjer stoppet og undersøgt.

104 af disse blev skrevet for forskellige overtrædelser af Færdselsloven.

13 lastvognstog blev kontrolleret - der var fejl og mangler på 10.

Skat havde fire afgiftssager og måtte beslaglægge et køretøj.